Viser 1–60 af 100 resultater

Guide til køb af den bedste striktrøje

Det er næsten en umulig opgave at komme gennem vinteren uden at iklæde sig en dejlig varm striktrøje. Når de første minusgrader melder sig, så får man lyst til at gå i vinterhi – desværre fortsætter hverdagen som normalt, og der er ingen vej uden om vinteren. Heldigvis var der en klog bedstemor, der opfandt striktrøjen, så du kan bevæge dig uden for dynen uden at få forfrysninger.

I dag er striktrøjer meget andet end en tung og kradsende bluse. De findes i adskillige designs og er fabrikeret i forskellige materialer. Du kan finde alt fra den klassiske uld sweater, der kun er designet til det formål at holde dig varm – men du kan også finde striktrøjer, der er designet ud fra højeste mode, der samtidigt med at holde dig varm får dig til at se yderst velklædt ud. Vi har lavet denne guide, så du kan blive klogere på, hvilken striktrøje, der passer bedst til din personlige stil.

Striktrøjens materialer

Den vigtigste overvejelse, du kan gøre dig, inden du investerer i en ny striktrøje er formentlig, hvilke materialer, din striktrøje skal være lavet af. Det skyldes, at der er STOR forskel på de forskellige materialer, og det du får ud af din striktrøje. De naturlige materialer vil oftest være i højere kvalitet og derfor holde i længere tid – og desuden holde dig varmere i længere perioder. De syntetiske materialer er ofte billigere, men til gengæld er de ikke i lige så høj kvalitet. I dette afsnit vil vi give en beskrivelse af de forskellige materialer, så du selv kan vægte fordelene og ulemperne ved de dem – og dermed vælge den striktrøje, der passer bedst til dine behov.

Uld (får) striktrøje

Den mest klassiske striktrøje er fabrikeret i uld. Der findes mange forskellige typer af uld, som føles forskelligt i blødheden alt efter, hvilken uld der er blevet brugt til fremstillingen. De mest almindelige typer uld hedder Shetland, Lammeuld og Merino. Den blødeste uld er Merino, hvorfor den type uld er meget populært. Dernæst kommer lammeuld. Hvis du har oplevet, at din sweater kløer, så er det formentlig fordi den er fremstillet i den grovere type uld; Shetland. Til gengæld er Shetland kendt for at være yderst varm, så hvis du er den kuldskær type, så kan du med fordel overveje at investere i en striktrøje, der er fabrikeret i Shetlandsuld.

Cashmere striktrøje

Hvis du leder efter en striktrøje i uld, der ser dyr og veldesignet ud – så kan du med fordel investere i en uldsweater i cashmere. Cashmere er en dyrere type uld, der kommer fra geder. Ulden er ekstra blød og varm, og det vil føles som smør mod din hud. Hvis dit budget er til det, så anbefaler vi dig altid at købe en sweater i cashmere. Du bør dog være opmærksom, at en striktrøje i cashmere ikke er billig – til gengæld, så kommer du ikke til at fortryde dit køb. Vi advarer dog om, at cashmere er meget vanedannende – og at alt andet stof vil føles trist og ubehageligt mod din hud, når først du har vænnet dig til det bløde uld.

Bomuld striktrøje

Hvis du leder efter en striktrøje, som du kan bruge i overgangsperioderne eller på køligere sommeraftener, så anbefaler vi dig at investere i en striktrøje i bomuld. Bomuld er yderst let og medgørligt, samtidigt med at det er åndbart. Hvis du er glad for løbeture, også om vinteren, så er en striktrøje i bomuld en god investering for dig: Din hud kan ånde, du overopheder ikke, men bomulden vil stadigvæk holde dig varm og frisk. Hvis du ønsker en endnu mere åndbar og let striktrøje, så anbefaler vi dog at investere i en trøje, designet i linned. Se evt. nedenfor.

Linned striktrøje

Hvis du skal bruge en striktrøje, som du kan have på ud over dit løbetøj på kølige sommer- morgener og aftener, så anbefaler vi dig at investere i en striktrøje, der er fabrikeret i Linned. Linned er ekstremt let, ultra åndbart og god til at absorbere fugt. Desværre så har linned stof det med at krølle – og hvis du gerne vil fremstå præsentabel, men ikke har tid til dagligt at svinge strygejernet, så skal du nok se dig om efter en anden type materiale.

Silke striktrøje

Silke er ekstremt smukt, men det er sjældent at striktrøjer er fremstillet i 100 % silke. Du kan dog overveje at investere i en striktrøje, hvor der indgår en smule silke i materialet. Det vil tilføje en smule elegance, der får din striktrøje til at se dyrere ud, end den reelt er.

Blandingsmaterialer

Hvis du ikke kan beslutte dig for, hvilken type materiale, du synes er bedst, så kan du også vælge at købe en striktrøje, der er fremstillet i forskellige materialer. På den måde er de forskellige materialers fordele kombineret i en blanding.

Pasform og størrelse

Når du har besluttet dig for, hvilken type materialer, der vil passe dig bedst, så kan du begynde at overveje, hvilken type pasform og størrelse, du vil have, at din striktrøje skal være designet i. Der er naturligvis forskel på pasformen, alt efter om du vælger en striktrøje til damer eller til mænd. I dette afsnit vil vi beskrive de mest almindelige pasformer.

Crew neck

En af de mest almindelige former for striktrøjer er en crewneck. En striktrøje med den pasform har et ganske almindeligt snit, hvorfor denne type striktrøje er tidsløs.

V-neck

En anden type striktrøje, der er en smule mere vovet, er den klassiske striktrøje med V-udskæring. Det praktiske ved denne type striktrøje er, at du kan have en skjorte og et slips på indenunder striktrøjen, og derfor kan du fremstå mere præsentabel end ellers. Du kan naturligvis også vælge ikke at have noget på indenunder striktrøjen, hvis du synes det er mere passende.

Turleneck

Turtlenecks kommer på mode igen og igen, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Den høje krave tilføjer en grad af elegance, som de andre pasformer ikke tillader. En striktrøje med turtleneck vil få bæreren af trøjen til at syne højere og slankere. Turtlenecks er særligt udbredte hos kvinder, og derfor findes der også mange striktrøjer til damer, der har turtleneck-snittet. Pasformen ser dog også stilet ud hos mænd, hvorfor vi ikke forstår, at det er mere udbredt hos herrerne.

Rullekrave

En striktrøje med rullekrave bliver ofte forveklset med turtlenecken, men der er faktisk en lille forskel på de to modeller. Rullekravens krave kan, som navnet antyder, “rulles” sammen efter behov. Det betyder, at du får en tykkere krave, som du kan sætte efter dit behov.

Cardigans

En cardigan i strik er et udmærket bud på en trøje, der vil holde dig varm, samtidigt med at du kan bære skjorte og slips, eller en kjole indenunder en fin cardigan.

Funktion

Når du har besluttet dig for, hvilken pasform du synes er fedest, så kan du begynde at overveje, hvilken funktion, din nye striktrøje skal have. Hvor og hvornår kommer du til at bruge den? Det er netop ideelt for, at du køber den sweater, som du vil få glæde over i mange år fremover. Hvis du leder efter en jule striktrøje, så skal du selvfølgelig være opmærksom på, at den kun er sjov og festlig i december måned – og derfor behøver du ikke kaste hele din ferieopsparing efter de rette materialer. Hvis du til gengæld leder efter en striktrøje, som vil bruge til dagligt og få glæde over i mange år fremover, så kan du med fordel bruge et par ekstra kroner og øre på en højkvalitets sweater.

Dog kan man, kort sagt, sige, at du bør skelne mellem, hvorvidt du skal bruge din sweater til afslappet og hyggeligt hverdagsbrug, eller om du skal bruge en striktrøje, som en mere formel uniform.

Afslappet hverdag

Hvis du skal bruge en afslappet striktrøje til alt uden for arbejdsrelaterede begivenheder, så kræver det, at du køber en striktrøje i tykkere og mere groft materiale, så striktrøjen kan leve op til formålet om at holde dig varm. Sådan en striktrøje kan bruges til hjemlige hyggestunder, rolige ferier og afslappede fester. Mønstre og farver er helt i orden, så du kan sagtens vælge en striktrøje i vildere varmer, f.eks. blå, rød, lilla, pink, orange eller gul.

Formel uniform

Hvis du leder efter en striktrøje, som du kan bruge på arbejdet, til forretningsmøder, jobsamtaler og andre mere formelle situationer, så kræver det, at du køber en striktrøje i et elegant og klassisk look. Vælg gerne en striktrøje i blødere materialer såsom cashmere eller merino uld.

Hold gerne farverne afdæmpede, eksempelvis er striktrøjer i blå, grå, hvid og sort mest passende. Stribede striktrøjer er også helt okay – i afdæmpede farver. Hvis du er en mand, så vælge gerne en striktrøje med V-hals, så du kan bære et slips indenunder sweateren – og samtidigt have det varmt og behageligt.

Vedligeholdelse af striktrøjen

Når du har besluttet dig for, hvilken striktrøje, du vil investere i, så er det en god idé at vide, hvordan du passer bedst på din striktrøje. I dette afsnit har vil vi derfor give dig nogle tips til, hvordan du vedligeholder den gode kvalitet på din striktrøje.

Rengøring af striktrøje

Det er essentielt, hvordan du vasker din striktrøje, og kommer du til at vaske din striktrøje forkert, så kan du potentielt komme til at ødelægge den for evigt. Derfor er det naturligt vigtigt, at du altid følger anvisningerne i mærket. Dog så behøver striktrøjer faktisk ikke at blive rengjort særligt ofte, i hvert fald ikke, hvis de er produceret i høj kvalitet. De fleste striktrøjer kan derfor sagtens klare sig med at blive vasket en gang i starten af sæsonen og en til i slutningen af sæsonen – mere kræver det faktisk ikke!

Nogle striktrøjer kan kun rengøres på et renseri, hvor de er specielt uddannede i at passe på din trøje. Det er ikke en god idé at eksperimentere med rengøringen selv, hvis det er tilfældet. Hvis din striktrøje er designet i uld eller cashmere, så skal de formentligt vaskes i hånden eller minimum på det mest skånsomme program i vaskemaskinen. Husk desuden at bruge en speciel sæbe, der er beregnet til uld.

Når du har vasket din striktrøje, så bør du aldrig tørre den i tørretumbleren, medmindre anvisningen siger god for det. Du bør i stedet presset vandet forsigtigt ud af trøjen – uden at vride den. Hvis du vrider trøjen, så kan du komme til at ødelægge fibrene i trøjen. I stedet bør du placere striktrøjen på et tørt håndklæde og derefter duppe striktrøjen tør med et andet tørt håndklæde.

Det er derfor en smule mere omfattende at rengøre en striktrøje, men til gengæld behøver du ikke at gøre det særligt ofte.

Opbevaring af striktrøje

Når striktrøje sæsonen er forbi, er det en god idé at sørge for, at du opbevarer din striktrøje korrekt, så dens kvalitet ikke bliver forringet, mens du ikke bruger den. Først og fremmest, er det en god idé at opbevare din striktrøje i en lufttæt boks eller taske, så striktrøjen ikke bliver udsat for for mange temperatursvingninger. Derudover vil det beskytte din striktrøje fra møl og andre tøj insekter. Sørg altid for at kontrollere dit skab for møllarver, inden du opbevare din striktrøje (og hvilket som helst andet stykke tøj), da de små dyr ødelægger tøjet. Det er desuden ikke en god idé at hænge dit tøj på bøjler, da det ødelægger pasformen og stoffets fibre.

Hvis du sørger for at passe på din striktrøje, så har du en varm sweater, som du kan bruge i årtier. Husk derfor også at vælge den rigtige pasform, størrelse og stof – og så har du en tidløs striktrøje, som du kan pakke dig ind i vinter efter vinter.

Top 10 striktrøje producenter i Danmark

Er du stadigvæk i tvivl omkring, hvilken striktrøje du skal købe? Så kan du finde inspiration i dette afsnit, hvor vi vil beskrive vores top 10 producenter af striktrøjer i Danmark.

Ganni striktrøjer

En striktrøje fra Ganni er yderst populær og på mode i øjeblikket. Vi skal op i de dyrere priser, men til gengæld så får du også kvalitet og design for alle pengene. Ofte er de designet i høj kvalitets uld, f.eks. Mohair. Godt nok skal du investere et par kroner ekstra i en striktrøje fra Ganni, men du får en moderne striktrøje i aller højeste kvalitet for pengene. Bliver du træt af den, kan du få afsat den og sælge den brugt i løbet af få øjeblikke.

Envii striktrøjer

En striktrøje fra Envii er også yderst populær, og Envii formår at producere højt moderne striktrøjer i udmærket kvalitet til en billigere pris. Striktrøjer fra Envii er i høj kvalitet, men de kan fås forholdsvis billigt. Envii producerer på nuværende tidspunkt kun tøj, herunder striktrøjer til damer.

Only striktrøjer

Hvis du ønsker en billigere striktrøje i alverdens farver, så kan du med fordel tage et kig på Only. Only striktrøjer er billige og er ofte produceret i syntetisk stof. Til gengæld følger Only mode sæsonerne, og du kan altid finde en striktrøje fra Only, der matcher højeste mode.

Tommy Hilfiger striktrøjer

Tommy hilfiger producerer især herre striktrøjer til mænd, der ønsker en striktrøje ud over det sædvanlige. De er en smule dyrere, end hvad du kan købe i en high street butik. Til gengæld får du et tidsløst design og kvalitet for alle pengene! Hvis du er vild med Tommy Hilfiger designet, men selv er en kvinde så frygt ej – der findes også dame Tommy Hilfiger striktrøjer.

Ralph Lauren striktrøjer

Hvis du er vild med de klassiske Ralph Lauren trøjer, så vil du formentlig også sætte stor pris på en striktrøje fra Ralph Lauren. Det ikoniske logo pynter diskret på brystet, og materialerne er bløde og i højeste kvalitet – ofte i uld og cashmere. Ralph Lauren striktrøjer findes både i dame og herre-udgaver.

Acne striktrøjer

Endnu en dygtig producent af striktrøjer i højeste moder er det populære mærke Acne. Prisen er høj, men til gengæld er designet også unikt og i højeste kvalitet. Materialerne er ofte lavet af 100 % uld eller cashmere. Acne striktrøjer er et udmærket bud på en tidløs striktrøje, som du kan bruge år efter år.

H&M striktrøjer

Står du og mangler en striktrøje her og nu, så er det en god idé at lede vejen forbi H&M, hvor du uden tvivl vil kunne finde en striktrøje, du kan lide. H&M har alt fra billige striktrøjer i syntetisk stof til dyrere og mere kvalitetsbevidste striktrøjer. H&M er desuden stedet at gå til, hvis du ønsker en striktrøje i en bestemt farve – da butikskæden har striktrøjer i alle regnbuens tænkelige farver og former.

Moss Copenhagen striktrøjer

Ønsker du en striktrøje i et skandinavisk design, så kan du med fordel investere i en striktrøje fra Moss Copenhagen. De er forholdsvis billige og altid topmoderne. Ofte er striktrøjer fra Moss Copenhagen produceret i blandingsmaterialer, men hvor uld, mohair og cashmere næsten altid indgår.

Kari Traa striktrøjer

Leder du efter en striktrøje med et nordisk motiv, så kan du med fordel investere i en striktrøje fra det norske mærke Kari Traa. Du kan være helt sikker på at kunne holde varmen, hvis du investere i en striktrøje fra Kari Traa, da mærket er stiftet af en norsk OL-vinder i freestyle-skiløb. Designet er derfor også norsk. Prisen ligger i mellemklassen, men du kan forvente en varm striktrøje i højeste kvalitet.

Zara striktrøjer

Hvis du er på udkig efter en moderne, men billig striktrøje, så kan du med fordel tjekke striktrøjer fra Zara ud. Zara har altid striktrøjer i højeste mode i alverdens farver og former – f.eks. kan du købe en striktrøje med indbyggede perler og dermed hurtigt være den smarteste i byen. Kvaliteten på Zara striktrøjer er varierende, så tjek gerne produktbeskrivelsen, før du investerer i en ny striktrøje fra Zara – og gå efter striktrøjerne i højeste kvalitet.

Opsummering

Når du investerer i en ny striktrøje, så handler det om at gøre sig klart, hvilken slags striktrøje, du ønsker. Skal det være en striktrøje, der er moderne her og nu, så er det nogle andre ting, du skal kigge efter, end hvis du ønsker en langtidsholdbar og tidsløs striktrøje. Der er desuden stor forskel på de forskellige pasformer, størrelser og modeller, og det gælder om at vælge den striktrøje, der passer bedst til det formel, som den skal benyttes i. Hvis du køber en striktrøje, der er på mode lige nu, så er det en god idé at investere i et dyrere mærke, så du kan sælge din striktrøje videre til en rimelig pris, når sæsonen er slut.

Hvad der (nærmest) er mest vigtigt, er hvilket materiale, din striktrøje skal være designet i. Skal den være åndbar og let, eller varm og blød? Så er det en god idé at sætte sig ind i, hvilke typer stof, der findes. En tommelfingerreglen er, at jo mere naturlig materialerne er, jo højere kvalitet er de formentlig. Der er dog også forskel på de forskellige typer materialer. Sidst, men ikke mindst, er det en god idé at passe rigtig godt på din striktrøje, så den bevares bedst muligt fremover. Vask den efter anvisninger, men vask den ikke alt for ofte. Og sørg desuden for at opbevare striktrøjen korrekt, så den holder mange år fremover.